Til maj 2022 flytter jeg til nybygget lejlighed i bofællesskabet Orangerierne i Værløse (lejlighed #4)

Vision

Bofællesskabet vil kombinere fordelene ved individuelle boliger med fordelene ved mere kollektive boformer. Formålet er at skabe  de indholdsmæssige og de praktiske rammer for både individuelle og fælles aktiviteter beboerne imellem.Ved at etablere fællesarealer i blokkene og på grunden vil vi etablere rammerne for at være sammen om noget. Eller lave noget hver for sig, men på samme sted. Rammerne skal facilitere det uforpligtende møde, hvor vi bruger tid sammen uden at være gæst i hinandens hjem. I bofællesskabet Orangerierne kan dele af livet leves i samme rum, og det danner basis for samhørrighed og tilhørsforhold. Det danner grund for følelsen af fællesskab og skaber grobund for at udvikle relationer på forskellige niveauer, som alle sammen nærer vores sociale natur.

Rendering: Nordiq Group
Rendering: Nordiq Group

Rammerne skal være, så man kan være i fællesskabet uanset ens livssituation, uden at gå på kompromis med det samtidig eksisterede behov for at være henholdsvis alene, par eller forælder i private rammer. Bofællesskabet Orangerierne støtter op om et godt liv for den enkelte, for familien og i fællesskabet.Bofællesskabet vil også støtte alle aspirationer om et aktivt liv i det fri, ved at placere fællesskabet ved skov, sø og den unikke nedlagte flyvestation. Helt nært også med pryd og/eller nyttehaver på grunden. Det aktive liv inspireres af beliggenhed, men også af fællesskabet, hvor man kan finde potentielle interessefæller.

Links og downloads

Ture i området

Aktiviteter

Naboer

Layout